Min "Trehjulede Minivan": Skjuler den mest jordnære lykke hos almindelige mennesker

Efter at have fået en elektrisk trehjulet cykel derhjemme, forstod jeg virkelig, at lykke ikke kun findes i storslåede præstationer, men ofte ligger i de små detaljer, der gør hverdagen lettere - denne jordnære følelse er virkelig vidunderlig.

Jeg plejede at bekymre mig om at sende mine børn i skole. Selv det tykkeste vintertøj kunne ikke holde den kolde vind ude, hvilket efterlod dem med røde ansigter og stive hænder, der greb fat i styret. Sommersolen brændte, og regnen var endnu værre. Vi blev begge gennemblødte, og hvis vi kørte ind i trafikken ved skoleporten, skulle vi bære vores skoletasker. Nu er tingene anderledes. Jeg har polstret det lille rum i trehjulet, lagt en håndvarmer på om vinteren og trukket solskærmen for om sommeren. Mine børn kan sidde indenfor og spise morgenmad fredeligt uden længere at lide. Nogle gange henter jeg naboens børn på vejen, og de to små snakker løs indenfor, hvilket gør den engang kedelige tur til skole livlig og bedårende.

Det er også blevet meget mere bekvemt at tage min familie med på landet i weekenderne. Bagagerummet var fyldt med klapborde og stole, en picnicmåtte og børnenes legetøj. Mine forældre sad ved siden af ​​mig, og jeg kørte langsomt. Der var ingen hast med busser eller med at søge efter parkering. Vi parkerede ved floden i skyggen af ​​et træ og læssede det formarinerede kød og den lille grill af. Familien snakkede, mens vi grillede, mens børnene jagtede sommerfugle i nærheden. Den nedgående sol kastede en lang skygge over trehjulingen – i det øjeblik følte jeg, at livet burde være så ubekymret og behageligt.

Det, der overraskede mig mest, var dens praktiske anvendelighed. Mine forældre bor i et gammelt kvarter uden elevator. De plejede at bære ris og olie ovenpå sammen, hver gang udmattede de sig selv. Nu kører jeg trehjulingen til supermarkedet. Jeg læsser bare ris, mel og vaskemiddel i vognen og kører den direkte til deres bygning. Det er meget nemmere. Nogle gange, når naboer har brug for hjælp til at bære noget, ringer de bare til mig, og min lille trehjuling er klar til at køre. Gradvist er mine forhold til dem blevet tættere.

Nogle siger, at elektriske trehjulede cykler ikke er moderigtige nok, men for mig har de aldrig været dyre ting. I stedet har de været en "glad lille hjælper", der har båret vores familie gennem hverdagen. De har set vores børns smil på vej til skole, ledsaget os i weekenderne og hjulpet os med at dele livets små besværligheder. Med dem føles mine dage stabile og varme – det er det vidunderlige liv, jeg ønsker mig.